Blå Mærker

HeEmaj7lle for at vise dig
EnHmaj7den af en motorvej
HeEmaj7r går vejen ud i to
VaHmaj7ndretur med rustne sko

ViEmaj7l du se min vabelhæl?
SoHmaj7mmersår og skrammer?
JeEmaj7g har været på besøg
I Hmaj7skovens diskorammerHmaj7 Gm6

HaAmaj9Gm7H7Emaj7vetrold med brækket tå
MaACm7Gm7Amajl du mine mærker blå
SåAmaj9Gm7H7Emaj7 ta’r jeg det første spring
OvFm7Cm7DAer åen til dit land

Emaj7Hmaj7Emaj7Hmaj7

SuEmaj7re tæ’r og jord på bær
TrHmaj7oldedans under birketræer
KlEmaj7atrer til jeg falder ned
LaHmaj7nder i dit jordbærbed

DuEmaj7 har givet mig besked
DuHmaj7 bærer på en hemmelighed
SkEmaj7revet på et blomsterblad
SvHmaj7aret er en jordbærmadHmaj7 Gm6

HaAmaj9Gm7H7Emaj7vetrold med brækket tå
MaACm7Gm7Amajl du mine mærker blå
SåAmaj9Gm7H7Emaj7 ta’r jeg det første spring
OvFm7Cm7DAer åen til dit land

Det Tomme Rum

JeEm11g under din uendelige, diFmaj11n uforklarlighed
TæEm11nker uden semantik, udFmaj11en liv og mål
FjEm11ern er euforiens tanke, fjFmaj11ern er unikum

Men jeg
UnE/fdrer, og
LyG/astrer, og
PrE/føver, og
tyG/asner

HvGor er lyEmajset, jeg faCsus7lder nu      Csus
LøGfter jeg loEmajvede, jeg ikCsus7ke kunne     Csus
Jeg faGmler rundt i møEmajrkeblå, efter orCsus7d og mund     Csus
Så, taGg mig ned og taEmajg mig væk, i det toCsus7mme rum    Csus

Em11Em11

JeEm11g drømmer kun om møbler, og gFmaj11amle knuste tallerkner
TaEm11peter der oplyser mFmaj11ine indre depressioner

Jeg dE/frømmer, om
møG/abler, og
PrE/føver, og
tyG/asner

HvGor er lyEmajset, jeg faCsus7lder nu      Csus
LøGfter jeg loEmajvede, jeg ikCsus7ke kunne     Csus
Jeg faGmler rundt i møEmajrkeblå, efter orCsus7d og mund     Csus
Så, taGg mig ned og taEmajg mig væk, i det toCsus7mme rum    Csus

Død Over Tid

JeAmg sover iFmkke længere
JeAmg drømmer kunFm
TæAmller minuFmtter jeg finder     D
I min tCmankesCm7tund

HvDmaj7or skal vi hD6/9en?
StEopper vi oFmp?
JeDmaj7g mærker sD6/9igtbarheden
FlEyver fra min kFmrop

JeAmg vil have eFmndnu mere
I Ammin horisFmont
JeAmg mister fFmornemmelsen     D
Det er sCmtort og tCm7omt

SkDmaj7al vi derhD6/9en?
StEopper vi oFmp?
JeDmaj7g taber sD6/9igtbarheden
FlEyder fra minFm krop

4x||:Dm9G(add 6/9):||Dsus9Dsus9Dsus9/eE7/g

HvAmad tror du sFmtøjer mest?
ErAm det uafbFmrudt?
ErAm det ueFmndeligt?     D
Start eCmller sCm7lut?

2x ||:Dmaj7Esus2E/aFm:||

ViDmaj7 ta’r derhEsus2en
DuE/a stopperFm op
EnDmaj7 sjælden sEsus2igtbarhed
LøE/after min kFmrop

ViDmaj7 ta’r derhEsus2en
DuE/a stopperFm op
EnDmaj7 sjælden sEsus2igtbarhed
LøE/after min kFmrop

ViDmaj7 ta’r derhEsus2en
DuE/a stopperFm op
EnDmaj7 sjælden sEsus2igtbarhed
FlE/ayver fra mFmin krop

Hjemløs

HjGemlEmøs
ToDm
SeGr jeg dit euforiseEmrende lys
Og vDender mig om
JeGg er blevet mørk, jeg er blevet æEmdt op
Af diDg
OgG det hele bliver så iEmkke-eksisterende
Når jeg sDtadig elsker dig

FoHr jeg er blevet tilGm sne nu
OgE jeg smelterH langsomt
OgH alt det du sagdeGm vi sku’
DeEt virker såH ensomt

OgG bag alleEm rejserne
Som vi skulle haD været på
OgG under alle galEmakserne
Dem viD gik ovenpå
NuG har du krøllet detEm sammen og smidt det ud
Og langtD væk
JeGg gav migEm selv til dig
Nu har jeg kun mitD eget tomme blik

FoHr jeg er blevetGm væk nu
OgE jeg kan ikke få øjeH på mig selv
OgH alt det du sagdeGm vi sku’
JeEg prøver virkelig at slåH minderne ihjel

OgG da vi gik gennemEm tågen
Fra gangD til gang
EfGterskolelEmygterne
Og dinD selvskrevne sang
DiGne hænder og dineEm øjne
Mit nyeD hjem
ViG svævede rundtEm bortfløjne
AltingD var så nemt

||:HGmEH:||

SnGorene imEmellem os blev klippet over
SåD let
OgG jeg som troede detEm var tykke bånd
Der varD bundet tæt
PlGastiklEmøfter
Jeg troedeD kunne holde
NuG er jeg gået iEm stykker
Og glæden den kan kunD du beholde

FoHr jeg er blevet tilGm sne nu
OgE jeg smelterH langsomt
OgH alt det du sagdeGm vi sku’
DeEt er nu såH ensomt

OgH alt det du sagdeGm vi sku’
DeEt er nu såH ensomt

Kaffekopper

HvEmem har lyst til atG leve i en verden
hvCor mangel på reDspekt er overskriften?
KrEmavl op ogG find perspektiverne
ogC kig fra toppen afD sendemasten

TøEmm jeresG kaffekopper
ogC træk garDdinerne fra
SeEm udenGfor
DeCt er altD hvad vi har

HvGmordan har viDm glemt
atF passe påC hinanden?
DeGmt Danmark vi harDm kendt
DeFt falder fraC hinanden

HvEmem er I, derG skaber den verden
soCm kun har plads tilD os og de?
OgEm hvem er vi, atG leve i en verden
hvCor stedordene erD dem og vi?

SåEm slåG skyklapperne fra
ogC se dem gå påD alle veje
OgEm I skal ikkeG tro
atC det er altD I kan eje

HvGmordan har viDm glemt
atF passe påC hinanden?
DeGmt Danmark vi harDm kendt
DeFt falder fraC hinanden   C

DeGmt falderDm fra hinanden
DeFt falder,C det falder
DeGm falderDm fra hinanden
DeF falder,C de falder
I Gm falderDm fra hinanden
I F falder,C I falder
ViGm falderDm fra hinanden
ViF falder,C vi falder

Luft

DuGm vil altid strække dineC støvede hænder
OgGm række ud efter forsvindingsCpunkter
DeGmt er ikke altid at duC husker dem du glemmer
OgGm nu er alle teksterneC skrumpet   Cmaj7

DeFt falder sammen, jeg harC brug for luft   Cmaj7
HoFlder fast på din opløsningC og truerCmaj7 dig
DeFt fanger dine øjne, ogC det fanger din duft   Cmaj7
JeFg pakker det sammen, og løberC den anden vej   Cmaj7C7
Den andenC vej

DaGmgen sortner i opCpustede tankebaner
DuGm er blevet uvirkelig, sidenC sidst vi sås
MeGmn tiden løber længere end duC aner
DeGmt er lettere at skrive ned,C sætte ord i bås   Cmaj7

DeFt falder sammen, jeg harC brug for luft   Cmaj7
HoFlder fast på din opløsningC og truerCmaj7 dig
DeFt fanger dine øjne, og detC fanger din duft   Cmaj7
JeFg pakker det sammen, og løberC den anden vej   Cmaj7C7
Den andenC vej

Overflader

BaGmg mineD øjenlåg gemmer sigGm et ansigt
Med dineD kantede øjne
DeGmt beDgrænser minGm udsigt
FortællerD hvide løgne   HmE

Dine løgne  HmE
Dine løgne  HmE
Dine løgne  HmE

DuAm forsvinderE9 ud som sand i mellem mineEm fingre
HmmE9
JeAmg gårE9 rundt på dine overAmflader
HmmE9

MeGmd vandrendeD blikke, snakker vi omGm glæden
Dit forsDvindingspunkt
HeAmr mærkerD jeg ensomhGmeden
Det gørD så ondt

HmE

Det gør såHm ondt   E
Det gør såHm ondt   E
Det gør såHm ondt   E

LyAmsstriberE9ne er ikke deAm samme
HmmE9
JeAmg gårE9 rundt på mine overAmflader
HmmE9

LyAmsstriberE9ne er ikke deAm samme
HmmE9
JeAmg gårE9 rundt på mine overAmflader
HmmE9

Runddans

NaEmaj9ttevandringer
ViAmaj9 kommer ingen steder fra
MeEmaj9n har meget at skulle tænke
InAmaj9den vi går herfra
TæEmaj9ndte lys i værelserne
FoAmaj9lk der ik’ kan finde ro
EtEmaj9 tog uden vedhæng og passagerer   F#m9
Men i aften er vi toHCm7 5

EtCm stjerneEhav af observatHioner
RuHnddans på enCm75 ubefærdetH vej
Vi lever kunE i nuet
og nu jegH elsker dig   G#7

DaEmaj9nsende stjerner i vandet
DuAmaj9 dyborange måne
DyEmaj9renes tilstedeværelse
IkAmaj9ke de eneste vågne
UfEmaj9orglemmelige uendelige samtaler
unAmaj9der en velkendt vogn
MaEmaj9n kan mærke og føle og sanse verden   F#m9
Guld værd i morgenHCm7 5

EtCm stjerneEhav af observatHioner
RuHnddans på enCm75 ubefærdetH vej
Vi lever kunE i nuet
og nu jegH elsker dig   G#7

Emaj9Amaj9

AlAm9le de uskygger ogD6/9 undertoner
viEm aldrig bemærker eller mærkeAm9r
Nøjagtige detD6/9aljer på en miniatureEm
ViAm9ldfarne ogD6/9 bortløbne
NoEmget i blodet men ikke nok til at sAm9e
himlenD6/9 udenH7 stjerner på

||:Emaj9Amaj9:||

SnEmaj9eboldkamp med mælkebøtter
OpAmaj9mærksomme på biler
I Emaj9nat blir’ vi ikke bange
MeAmaj9n kigger op og smiler

||:EEmaj:||

Rød

JeAm7g ser aGftensColen
FjAm7erne fugleG flyver aCfsted
SeAm7nsommGerens viCser viser
deAm7m hvor de skalG flyve hCen
vAm7fald der kGnaser unCder fødder,
jeg tror jegAm7 lægger mig iG græsset hCer
TrAm7æernesG farCver, farver
heAm7le min vGerden rCød

||:Am7GCC:||

OgFmaj7 himlen åAmbner sig
OvEm7er længerA tid
JeFmaj7g indånAmder krystaller
FrEm7a den klaresAte luft

NuFmaj7 har du fAmarvet mig
I Fmaj7rød og grøn ogA gul
MeFmaj7d dine peAmnselstrøg
FrEm7a efterårets sAkjul

||:Am7GCC:||

ViAm7 ser morGgensColen
ViAm7sne bladeG synger iC vind
EnAm7 duft afG regn derC regner
SomAm7 stilleG beruserC os
OgAm7GC vores trætte øjne
luAm7kker langsomtG verdenC ind
HeAm7GCr kan vi finde roen
ViAm7GC tager aldrig hjem

||:Am7GCC:||

OgFmaj7 himlen åAmbner sig
OvEm7er længerA tid
JeFmaj7g indånAmder krystaller
FrEm7a den klaresAte luft

NuFmaj7 har du fAmarvet mig
I Fmaj7rød og grøn ogA gul
MeFmaj7d dine peAmnselstrøg
FrEm7a efterårets sAkjul

||:Am7GCC:||

Stjernetråde

DuC siger deCmaj7t selv
DuC7 siger deC6t kort
Og du hoDmlder mig for øjCnene
OgFm gør det hele mindreC7 stort
ViCl ha’ dig tættereCmaj7
TæC7ttere enDmdnu
Vil aldrig ha’ at du går CCmaj7
Vil altid ha’ ligeC7 nu

Og jegF tror på at duD elsker mig     F
Det tror jegD7
MenDm når jeg ikkeC har dig    Cmaj7
Går alting lidt iC7 stå

ViC svømmer i etCmaj7 stjernehav
MeC7n der svømmer vi kunC6 kort
Du læDmrer mig at trædeC vande
OgFm gør det hele mindreC7 stort
DeCr vokser stjerneCmaj7tråde
DeC7 snoer sig rundt omDm mig
Og ansigterne i dineC øjne
DeFm smiler ligesom migC7

Og jegF tror på at duD elsker mig     F
Det tror jegD7
MenDm når jeg ikkeC har dig    Cmaj7
Går alting lidt iC7 stå

DuC siger deCmaj7t selv
DuC7 siger deC6t kort
Og du hoDmlder mig for øjCnene
OgFm gør det hele mindreC7 stort
ViCl ha’ dig tættereCmaj7
TæC7ttere enDmdnu
Vil aldrig ha’ at du går CCmaj7
Vil altid ha’ ligeC7 nu

Trætte Voksne

DuA holder fast i migD
ImAens det halve KøbenhavnD dummer sig
FoAr jeg sidder i det samme gamle og trætteD vindue
OgA jeg prøver virkelig at kunneD overskue

InDmgenmandsland ogAm oxygen
SoDmlformørkelser jegAm aldrig fik set
GaEmdelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig

OgA folk der flygter men må løbeD videre
AlAt jeg kan se er mineD fødder
KoAntinenterne der snakDker
AnAsigterne der hakDker

InDmgenmandsland ogAm oxygen
SoDmlformørkelser jegAm aldrig fik set
GaEmdelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig

OgEm gadelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig
GaEmdelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig

Åbne Favne

DuDm flygter gennemAm sne
KoClde hjerter ogG ensomhed
DuDm søger efterAm fred
Åbne arme og kærlighed

LaDmnge dage ogAm kolde tær’
SnCekrystaller dGer falder
NeDmd over KøbenAmhavn
JeCg tager dig i minG åbne favn

NuDm er det blevetAm jul igen
OgC måske du savnerG det derhjemme
OgDm vinteren den er ikkeAm nem
MenC du må gerneG være min ven

LaDmnge dage ogAm kolde tær’
SnCekrystaller dGer falder
NeDmd over KøbenAmhavn
JeCg tager dig i minG åbne favn

LaDmnge dage ogAm kolde tær’
SnCekrystaller dGer falder
NeDmd over KøbenAmhavn
JeCg tager dig i minG åbne favn

LaDmnge dage ogAm kolde tær’
SnCekrystaller dGer falder
NeDmd over KøbenAmhavn
JeCg tager dig i minG åbne favn