Bløde Universer

DFmrømmer om stedeH7r der
iDkke eksisterAer
OFmm bløde univH7erser
mDed lysende idéAer

JFmeg elsker med en verdH7en
soDm jeg ikke foArstår
MFmen som jeg alH7/eligevel
hDar levet i i 2A0 år

MFmed puder og skH7yer
vDi kan hoppe pAå
MFmed farver, og mønstre og forH7mer
aDlt i pastelblAå

JFmeg elsker med en verdH7en
soDm jeg ikke foArstår
MFmen som jeg alH7/eligevel
hDar levet i i 2A0 år

MFmine triste taH7nker
dDe blir’ til sole og sæbeAbobler
SFmom smelter ned i blH7omster,
vDi plukker når først vi flAyver

JFmeg elsker med en verdH7en
soDm jeg ikke foArstår
MFmen som jeg alH7/eligevel
hDar levet i i 2A0 år

Blå Mærker

HeE^maj7lle for at vise dig
EnH^maj7den af en motorvej
HeE^maj7r går vejen ud i to
VaH^maj7ndretur med rustne sko

ViE^maj7l du se min vabelhæl?
SoH^maj7mmersår og skrammer?
JeE^maj7g har været på besøg
I H^maj7skovens diskorammerH^maj7 Gm⁶

HaA^maj9Gm⁷H⁷E^maj7vetrold med brækket tå
MaACm⁷Gm⁷A^majl du mine mærker blå
SåA^maj9Gm⁷H⁷E^maj7 ta’r jeg det første spring
OvFm⁷Cm⁷DAer åen til dit land

E^maj7H^maj7E^maj7H^maj7

SuE^maj7re tæ’r og jord på bær
TrH^maj7oldedans under birketræer
KlE^maj7atrer til jeg falder ned
LaH^maj7nder i dit jordbærbed

DuE^maj7 har givet mig besked
DuH^maj7 bærer på en hemmelighed
SkE^maj7revet på et blomsterblad
SvH^maj7aret er en jordbærmadH^maj7 Gm⁶

HaA^maj9Gm⁷H⁷E^maj7vetrold med brækket tå
MaACm⁷Gm⁷A^majl du mine mærker blå
SåA^maj9Gm⁷H⁷E^maj7 ta’r jeg det første spring
OvFm⁷Cm⁷DAer åen til dit land

Bobleplast

VFmi kører rundt om aCmlle hjørner
oHmg jeg ved stadig ikke helt, hvor dFmu kommer fra
DFmu siger du vil paCmkke mig ind i boblHmeplast
og sFmende mig til SCmverige

DFmu trækkAer mit vHmejr
i dAin egeEn atmosfHmære
DFmet liAgemeget hvoHmr jeg er
DAer er altid mEer' at læHmre

JFmeg flyver rundt i tCmankecirkler
oHmg jeg ved stadig ikke helt, om du kFmender mig
DFmu siger, du vil tCmage mine ord
oHmg male dem i sFmølvsilhuCmetter

DFmu trækkAer mit vHmejr
i dAin egeEn atmosfHmære
DFmet liAgemeget hvoHmr jeg er
DAer er altid mEer' at læHmre

Det Tomme Rum

JeEm¹¹g under din uendelige, diF^maj11n uforklarlighed
TæEm¹¹nker uden semantik, udF^maj11en liv og mål
FjEm¹¹ern er euforiens tanke, fjF^maj11ern er unikum

Men jeg
UnE/fdrer, og
LyG/astrer, og
PrE/føver, og
tyG/asner

HvGor er lyE^majset, jeg faC^sus7lder nu   C^sus
LøGfter jeg loE^majvede, jeg ikC^sus7ke kunne   C^sus
Jeg faGmler rundt i møE^majrkeblå, efter orC^sus7d og mund   C^sus
Så, taGg mig ned og taE^majg mig væk, i det toC^sus7mme rum   C^sus

Em¹¹Em¹¹

JeEm¹¹g drømmer kun om møbler, og gF^maj11amle knuste tallerkner
TaEm¹¹peter der oplyser mF^maj11ine indre depressioner

Jeg dE/frømmer, om
møG/abler, og
PrE/føver, og
tyG/asner

Død Over Tid

JeAmg sover iFmkke længere
JeAmg drømmer kunFm
TæAmller minuFmtter jeg finder D
I min tCmankesCm⁷tund

HvD^maj7or skal vi hD^6/9en?
StEopper vi oFmp?
JeD^maj7g mærker sD^6/9igtbarheden
FlEyver fra min kFmrop

JeAmg vil have eFmndnu mere
I Ammin horisFmont
JeAmg mister fFmornemmelsen D
Det er sCmtort og tCm⁷omt

SkD^maj7al vi derhD^6/9en?
StEopper vi oFmp?
JeD^maj7g taber sD^6/9igtbarheden
FlEyder fra minFm krop

4x||:Dm⁹G^{(add 6/9)}:||D^sus9D^sus9D^sus9/eE⁷/g

HvAmad tror du sFmtøjer mest?
ErAm det uafbFmrudt?
ErAm det ueFmndeligt? D
Start eCmller sCm⁷lut?

2x ||:D^maj7E^sus2E/aFm:||

ViD^maj7 ta’r derhE^sus2en
DuE/a stopperFm op
EnD^maj7 sjælden sE^sus2igtbarhed
LøE/after min kFmrop

ViD^maj7 ta’r derhE^sus2en
DuE/a stopperFm op
EnD^maj7 sjælden sE^sus2igtbarhed
FlE/ayver fra mFmin krop

Hjemløs

HjGemlEmøs
ToDm
SeGr jeg dit euforiseEmrende lys
Og vDender mig om
JeGg er blevet mørk, jeg er blevet æEmdt op
Af diDg
OgG det hele bliver så iEmkke-eksisterende
Når jeg sDtadig elsker dig

FoHr jeg er blevet tilGm sne nu
OgE jeg smelterH langsomt
OgH alt det du sagdeGm vi sku’
DeEt virker såH ensomt

OgG bag alleEm rejserne
Som vi skulle ha’D været på
OgG under alle galEmakserne
Dem viD gik ovenpå
NuG har du krøllet detEm sammen og smidt det ud
Og langtD væk
JeGg gav migEm selv til dig
Nu har jeg kun mitD eget tomme blik

FoHr jeg er blevetGm væk nu
OgE jeg kan ikke få øjeH på mig selv
OgH alt det du sagdeGm vi sku’
JeEg prøver virkelig at slåH minderne ihjel

OgG da vi gik gennemEm tågen
Fra gangD til gang
EfGterskolelEmygterne
Og dinD selvskrevne sang
DiGne hænder og dineEm øjne
Mit nyeD hjem
ViG svævede rundtEm bortfløjne
AltingD var så nemt

||:HGmEH:||

SnGorene imEmellem os blev klippet over
SåD let
OgG jeg som troede detEm var tykke bånd
Der varD bundet tæt
PlGastiklEmøfter
Jeg troedeD kunne holde
NuG er jeg gået iEm stykker
Og glæden den kan kunD du beholde

FoHr jeg er blevet tilGm sne nu
OgE jeg smelterH langsomt
OgH alt det du sagdeGm vi sku’
DeEt er nu såH ensomt

OgH alt det du sagdeGm vi sku’
DeEt er nu såH ensomt

Kaffekopper

HvEmem har lyst til atG leve i en verden
hvCor mangel på reDspekt er overskriften?
KrEmavl op ogG find perspektiverne
ogC kig fra toppen afD sendemasten

TøEmm jeresG kaffekopper
ogC træk garDdinerne fra
SeEm udenGfor
DeCt er altD hvad vi har

HvGmordan har viDm glemt
atF passe påC hinanden?
DeGmt Danmark vi harDm kendt
DeFt falder fraC hinanden

HvEmem er I, derG skaber den verden
soCm kun har plads tilD os og de?
OgEm hvem er vi, atG leve i en verden
hvCor stedordene erD dem og vi?

SåEm slåG skyklapperne fra
ogC se dem gå påD alle veje
OgEm I skal ikkeG tro
atC det er altD I kan eje

HvGmordan har viDm glemt
atF passe påC hinanden?
DeGmt Danmark vi harDm kendt
DeFt falder fraC hinanden C

DeGmt falderDm fra hinanden
DeFt falder,C det falder
DeGm falderDm fra hinanden
DeF falder,C de falder
I Gm falderDm fra hinanden
I F falder,C I falder
ViGm falderDm fra hinanden
ViF falder,C vi falder

Luft

DuGm vil altid strække dineC støvede hænder
OgGm række ud efter forsvindingsCpunkter
DeGmt er ikke altid at duC husker dem du glemmer
OgGm nu er alle teksterneC skrumpet C^maj7

DeFt falder sammen, jeg harC brug for luft   C^maj7
HoFlder fast på din opløsningC og truerC^maj7 dig
DeFt fanger dine øjne, ogC det fanger din duft   C^maj7
JeFg pakker det sammen, og løberC den anden vej   C^maj7C⁷
Den andenC vej

DaGmgen sortner i opCpustede tankebaner
DuGm er blevet uvirkelig, sidenC sidst vi sås
MeGmn tiden løber længere end duC aner
DeGmt er lettere at skrive ned,C sætte ord i bås C^maj7

DeFt falder sammen, jeg harC brug for luft   C^maj7
HoFlder fast på din opløsningC og truerC^maj7 dig
DeFt fanger dine øjne, og detC fanger din duft   C^maj7
JeFg pakker det sammen, og løberC den anden vej   C^maj7C⁷
Den andenC vej

Overflader

BaGmg mineD øjenlåg gemmer sigGm et ansigt
Med dineD kantede øjne
DeGmt beDgrænser minGm udsigt
FortællerD hvide løgne HmE

Dine løgne  HmE
Dine løgne  HmE
Dine løgne  HmE

DuAm forsvinderE⁹ ud som sand i mellem mineEm fingre
HmmE⁹
JeAmg gårE⁹ rundt på dine overAmflader
HmmE⁹

MeGmd vandrendeD blikke, snakker vi omGm glæden
Dit forsDvindingspunkt
HeAmr mærkerD jeg ensomhGmeden
Det gørD så ondt

HmE

Det gør såHm ondt   E
Det gør såHm ondt   E
Det gør såHm ondt   E

LyAmsstriberE⁹ne er ikke deAm samme
HmmE⁹
JeAmg gårE⁹ rundt på mine overAmflader
HmmE⁹

Porcelænshav

DHm7er er noget jeg vil fA6ortælle dig
DG^maj9u kan se det A6
I mHm7ine pBm^maj75orcelænsøjnG^maj9e

JHm7eg ser hvordan det fA6lasker sig
På den aG^maj9nden side A6
AHm7f vores pBm^maj75orcelænshaG^maj9v

VEmi svømmer rG/dundt
i miEm/ct sind C^maj7
BEmlandt mine neroG/dser
FEm/cår du lov at komme iC^maj7nd

DHm7u går rundt med dine hænder på rA6yggen
og fG^maj9ortæller mig A6
OHm7m byens stBm^maj75emninger
og fG^maj9arver

VEmi svømmer rG/dundt
i diEm/ct sind C^maj7
BEmlandt dine neroG/dser
FEm/cår jeg lov at komme iC^maj7nd

JHm7eg smager på alt du gA6ør
på de fG^maj9ølelser du føler A6
PHm7å hvordan du aBm^maj75ldrig er
aG^maj9lene

Runddans

NaE^maj9ttevandringer
ViA^maj9 kommer ingen steder fra
MeE^maj9n har meget at skulle tænke
InA^maj9den vi går herfra
TæE^maj9ndte lys i værelserne
FoA^maj9lk der ik’ kan finde ro
EtE^maj9 tog uden vedhæng og passagerer F#m⁹
Men i aften er vi toHCm7 5

EtCm stjerneEhav af observatHioner
RuHnddans på enCm⁷⁵ ubefærdetH vej
Vi lever kunE i nuet
og nu jegH elsker dig G#⁷

DaE^maj9nsende stjerner i vandet
DuA^maj9 dyborange måne
DyE^maj9renes tilstedeværelse
IkA^maj9ke de eneste vågne
UfE^maj9orglemmelige uendelige samtaler
unA^maj9der en velkendt vogn
MaE^maj9n kan mærke og føle og sanse verden F#m⁹
Guld værd i morgenHCm7 5

EtCm stjerneEhav af observatHioner
RuHnddans på enCm⁷⁵ ubefærdetH vej
Vi lever kunE i nuet
og nu jegH elsker dig G#⁷

E^maj9A^maj9

AlAm⁹le de uskygger ogD^6/9 undertoner
viEm aldrig bemærker eller mærkeAm⁹r
Nøjagtige detD^6/9aljer på en miniatureEm
ViAm⁹ldfarne ogD^6/9 bortløbne
NoEmget i blodet men ikke nok til at sAm⁹e
himlenD^6/9 udenH⁷ stjerner på

||:E^maj9A^maj9:||

SnE^maj9eboldkamp med mælkebøtter
OpA^maj9mærksomme på biler
I E^maj9nat blir’ vi ikke bange
MeA^maj9n kigger op og smiler

||:EE^maj:||

Rygsæk

JFeg la' dig rDmejse
MFed en rDmygsæk
DFer kun bli'r lDmettere
HFver gang du iDmkke tænker på mig

DFer sidder gDmlasskår
I vFores hDmjerter
JFeg stopper aDmldrig
MFed at se verden gDmennem dine øjne

FE^maj7inder uGmd af din vCarme
GE^maj7ennem pusGmt af fjeCr
EE^maj7t langsomt fGmald ud i iCngenting
DE^maj7ig oGmg dine idCeer

JFeg lærer langsDmomt
AFt trække veDmjret
I nFye rytDmmer
HFver gang jeg iDmkke tænker på dig

FE^maj7inder uGmd af din vCarme
GE^maj7ennem pusGmt af fjeCr
EE^maj7t langsomt fGmald ud i iCngenting
DE^maj7ig oGmg dine idCeer

OFg vores miDmnder
DFe bliver til dDmrømme
JFeg har fortaDmlt dig
I pFaralelle univeDmrser

Rød

JeAm⁷g ser aGftensColen
FjAm⁷erne fugleG flyver aCfsted
SeAm⁷nsommGerens viCser viser
deAm⁷m hvor de skalG flyve hCen
LøvAm⁷fald der kGnaser unCder fødder,
jeg tror jegAm⁷ lægger mig iG græsset hCer
TrAm⁷æernesG farCver, farver
heAm⁷le min vGerden rCød

||:Am⁷GCC:||

OgF^maj7 himlen åAmbner sig
OvEm⁷er længer’A tid
JeF^maj7g indånAmder krystaller
FrEm⁷a den klaresAte luft

NuF^maj7 har du fAmarvet mig
I F^maj7rød og grøn ogA gul
MeF^maj7d dine peAmnselstrøg
FrEm⁷a efterårets sAkjul

||:Am⁷GCC:||

ViAm⁷ ser morGgensColen
ViAm⁷sne bladeG synger iC vind
EnAm⁷ duft afG regn derC regner
SomAm⁷ stilleG beruserC os
OgAm⁷GC vores trætte øjne
luAm⁷kker langsomtG verdenC ind
HeAm⁷GCr kan vi finde roen
ViAm⁷GC tager aldrig hjem

||:Am⁷GCC:||

OgF^maj7 himlen åAmbner sig
OvEm⁷er længer’A tid
JeF^maj7g indånAmder krystaller
FrEm⁷a den klaresAte luft

NuF^maj7 har du fAmarvet mig
I F^maj7rød og grøn ogA gul
MeF^maj7d dine peAmnselstrøg
FrEm⁷a efterårets sAkjul

||:Am⁷GCC:||

Stjernetråde

DuC siger deC^maj7t selv
DuC⁷ siger deC⁶t kort
Og du hoDmlder mig for øjCnene
OgFm gør det hele mindreC⁷ stort
ViCl ha’ dig tættereC^maj7 på
TæC⁷ttere enDmdnu
Vil aldrig ha’ at du går CC^maj7
Vil altid ha’ ligeC7 nu

Og jegF tror på at duD elsker mig F
Det tror jegD7 på
MenDm når jeg ikkeC har dig C^maj7
Går alting lidt iC⁷ stå

ViC svømmer i etC^maj7 stjernehav
MeC⁷n der svømmer vi kunC⁶ kort
Du læDmrer mig at trædeC vande
OgFm gør det hele mindreC⁷ stort
DeCr vokser stjerneC^maj7tråde
DeC⁷ snoer sig rundt omDm mig
Og ansigterne i dineC øjne
DeFm smiler ligesom migC⁷

Og jegF tror på at duD elsker mig F
Det tror jegD7 på
MenDm når jeg ikkeC har dig C^maj7
Går alting lidt iC⁷ stå

Sjæletag

Vi byCmgger os et sGmjæletag
pGå bunden af vores hFmav
ECmndnu engang fGminder jeg mig selv
I cGentrum af din hFmavn

Og du lGyser mig op iFmgen
Og du vGiser mig vejen hFmjem

Til vores sGted
Det er kun os tFmo
Det følger ligesom bare mGed
Min nye sFmindsro

Trold

DCm7et er blevet nEmaj7at igen
TCm7iden den er fEmaj7rossen
TCm7rolden, det er sEmaj7kovens ven
oCm7g hvis du fælder den, bliver hun tEmaj7osset

TGmaj7rolden hun danser uDnder nattesolenEb Eb⁷
Med hGmaj7urtige øjne kDan hun altid følge medEb Eb⁷
I sGmaj7kovbundens varme, uDnder tornebuskenEb Eb⁷
vGmaj7okser hun sammen mDed de tynde greneEb Eb⁷ Db^add9

SCm7koven er utrEmaj7østelig
nCm7år den bliver rasenEmaj7de
TCm7ræer gror i aEmaj7fsky
vCm7æk fra menneskelEmaj7armen

I sAkovbundensvFm6armeCm⁷
VAokser hun sammen mFm6ed de tynde greneCm⁷ Bb

Trætte Voksne

DuA holder fast i migD
ImAens det halve KøbenhavnD dummer sig
FoAr jeg sidder i det samme gamle og trætteD vindue
OgA jeg prøver virkelig at kunneD overskue

InDmgenmandsland ogAm oxygen
SoDmlformørkelser jegAm aldrig fik set
GaEmdelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig

OgA folk der flygter men må løbeD videre
AlAt jeg kan se er mineD fødder
KoAntinenterne der snakDker
AnAsigterne der hakDker

InDmgenmandsland ogAm oxygen
SoDmlformørkelser jegAm aldrig fik set
GaEmdelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig

OgEm gadelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig
GaEmdelygterne derA bøjer sig
SoEmm trætte voksne der harA dummet sig

Åbne Favne

DuDm flygter gennemAm sne
KoClde hjerter ogG ensomhed
DuDm søger efterAm fred
Åbne arme og kærlighed

LaDmnge dage ogAm kolde tær’
SnCekrystaller dGer falder
NeDmd over KøbenAmhavn
JeCg tager dig i minG åbne favn

NuDm er det blevetAm jul igen
OgC måske du savnerG det derhjemme
OgDm vinteren den er ikkeAm nem
MenC du må gerneG være min ven

LaDmnge dage ogAm kolde tær’
SnCekrystaller dGer falder
NeDmd over KøbenAmhavn
JeCg tager dig i minG åbne favn